Frys overmodne frugter

frys overmodne frugter

Vi kender det alle sammen. Frugt der ligger og bliver overmoden i frugtkurven. Her er tippet til hvordan du undgår at din frugt “dør” og skal smides ud: Frys overmodne frugter!

Frys dine brune bananer

Hos os er det typisk bananer der ligger og bliver småbrune og kedelige. Førhen røg de i skraldespanden men med dette simple trick bliver de gemt i fryseren og bliver brugt til smoothies, greenies eller bananis. De søde bananer er nemlig geniale til at give dine retter en helt naturlig sødhed. Du kan jo selv afprøve nogle af mine opskrifter med frossen banan her.

Low FODMAP blåbær smoothie

Low FODMAP greenie bowl

Low FODMAP sund bananis

Når jeg har nogle bananer der skal fryses ned, så bliver de gerne portionspakket så jeg ved der er en banan i hver pose. På den måde er jeg aldrig i tvivl om hvor mange bananer der er i en pose. Jeg brækker gerne bananen i mundrette stykker før jeg kommer dem i posen og fryser dem ned. Årsagen er at jeg ofte ender med at blende dem. Og der er det bare nemmere at blende noget de rer skåret lidt ud.

Frys dine andre low FODMAP frugter

Har du andre frugter der er lidt på nippet til at skulle i skraldespanden så frys dem endelig ned. Jeg gør det gerne med ananas, blåbær, hindbær og jordbær. Du skal nok få dem brugt, hvis ellers du som mig også elsker den kold smoothie i ny og næ.

Har du andre low FODMAP frugter du fryser ned?

Skriv et svar

Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory