Low FODMAP auberginesalat med tomater

Low FODMAP auberginesalat

Til tider må jeg indrømme at jeg synes det kan være svært at finde på. Specielt når det handler om den aftensmad som bare skal være nem, simpel og hurtig at lave. I de tilfælde tyr jeg ofte til en salat og et stykker kød. Men den friske salat kan man også blive træt af i længden, så jeg prøvede at lave denne lune low FODMAP auberginesalat toppet med friske tomater og en lækker persilledressing. Det blev virkelig godt. Og dejligt med en lun salat i stedet for altid at tænke i friske råvarer når man tænker salat.

Hvad serverer jeg min low FODMAP auberginesalat til?

Det bedste ved denne lune low FODMAP auberginesalat er at den kan serveres til nærmest ALT. Vi spiser den gerne som tilbehør til en hel kylling, en kotelet eller en god bøf. Du kan i princippet også spise den til frokost og måske blande en rest quinoa i. Det må prøves snart.

Low FODMAP auberginesalat 2

 

 

Low FODMAP auberginesalat
Udskriv

Low FODMAP lun auberginesalat med tomater

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 2

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • 16 cherrytomater
  • 1 spsk persille
  • 2 spsk hvidløgsolie
  • ½ spsk sirup
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Skyl auberginerne og skær dem først i kvarte og halver dem igen. Så skulle du gerne have 16 store stykker auberginer.

  2. Læg dem på køkkenbordet og drys med salt. Lad dem ligge i 30 minutter, så vandet trækker ud af dem. 

  3. Skær imens tomaterne. Lad også dressingen ved at blande finthakket persille, hvidløgsolie og sirup. Smag den til med salt og peber. 

  4. Når den halve time er gået skylles auberginerne og tørres helt med et stykke køkkenrulle. 

  5. Tænd en pande med lidt olie og svits først auberginerne ved høj varme. Skru herefter ned og lad dem stå til de er helt møre. Krydder med salat og peber. 

  6. Server den lune salat med auberginerne i bunden toppet med de kolde tomater og den smukke grønne dressing. 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory