Morgenmaden i weekenderne bliver der altid kræset lidt ekstra for. Morgenmaden i weekenden skal helst skille sig ud fra den hurtige morgenmad i hverdagene. I søndags stod den på disse lækre low FODMAP boghvedevafler. De er sunde men søde, og kan laves med meget få ingredienser. Banan, æg, boghvedemel, vanilje og kanel. Easy peasy, men stadig virkelig lækkert.
Topping til dine vafler
Du kan variere din topping i en uendelighed. Her er lidt forslag:
Chiagrød, mysli og hindbær (den version på billedet).
Low FODMAP venlig syltetøj og laktosefri flødeskum (den mere usunde version).
Bananer, 15 g. nutella og lidt hakkede mandler.
Har du nogle gode ideer til low FODMAP venlig topping, så skriv dem gerne i kommentarfeltet, så jeg kan prøve dem af 🙂
Håber dine low FODMAP boghvedevafler kan bruge lidt morgen-weekend-lykke frem i dig.

Low FODMAP boghvedevafler
Ingredienser
- 2 modne bananer
- 2 æg
- 2 dl boghvedemel
- 1 knivspids vaniljepulver
- 1 tsk kanel
- 1 knivspids salt
Sådan gør du
-
Kom alle ingredienserne i en minihakker. Har du ikke det kan du mose bananerne med en gaffel og blande det hele i en skål.
-
Tænd dit vaffeljern. Hvis ikke det er slip-let så skal du smøre det med lidt kokosolie eller smør.
-
Fordel ca. en fjeredel af dejen i vaffeljernet. Det afhænger selvfølgelig af størrelsen på vaffeljernet.
-
Bag vaflerne til de er sprøde.
-
Pynt dem med hvad end du ønsker. Til denne variant toppede jeg med low FODMAP chiagrød med appelsinsaft, lækre friske hindbær og min low FODMAP mysli. MUMS det var lækkert!
Comments
Leave a comment