Low FODMAP gulerods kålsalat med feta og granatæble

Low FODMAP gulerods kålsalat med feta og granatæble

Utrolig smuk, crispy og smagfuld low FODMAP gulerods kålsalat, som er toppet med feta, mynte og granatæble. Simpelt og lav på indholdet af FODMAPs. Spiste salaten som en del af et større måltid bestående af low FODMAP køfte af oksekød, tzaziki og denne salat. Virkelig en himmelsk kombination med masser af power på smagen.

 

Low FODMAP gulerods kålsalat med feta og granatæble
Udskriv

Low FODMAP gulerods kålsalat

Forb. tid 20 minutter
Antal 4

Ingredienser

  • 300 g revede gulerødder
  • 300 g snittet hvidkål
  • 1 granatæble
  • ca. 50 g feta
  • 1 spsk frisk hakket mynte
  • olivenolie

Sådan gør du

  1. Skræl og riv gulerødderne. Jeg brugte bare min skræller og lavede strimler af dem. Du kan snildt bruge et rivejern også. 

  2. Hak hvidkålen helt fint. Du kan med fordel bruge et mandolinjern, men hvis ikke du har det klarer kniven det fint, så længe du bare snitter fint. 

  3. Rul granatæblet mod køkkenbordet. Man kan høre at de små kerner ligefrem løsner sig derinde. Skær den over, hold den ene halvdel ind over skålen og slå på den med en ske. Så popper de små kerner ud. Gentag selvfølgelig med den anden halvdel. 

  4. Bland de tre ingredienser i en skål og kom det op i dit serveringsfad. Top med smulret feta, mynte og lidt olivenolie.

Trackbacks

  • […] Den bestod af disse lækre low FODMAP køfte af oksekød. Dertil blev der blev serveret en sprød gulerod kålsalat med feta og granatæble og en cremet low FODMAP tzaziki. Kombinationen af de tre ting var intet mindre end fantastisk. De […]

  • […] den fx med Low FODMAP gulerod kålsalat med feta og granatæble og lækre low FODMAP køfte af […]

  • Skriv et svar

    Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory