Low FODMAP gulerodsalat med appelsin

Low FODMAP gulerodsalat med appelsin

Denne Low FODMAP gulerodsalat med appelsin er den jeg altid tyr til når jeg er gået kold på salatfronten. Synes godt det kan være svært at finde på nye salater, men denne er og bliver et hit i vores lille hjem. Gulerødder og appelsin giver salaten sødme, citronolie giver den syre og de salt peanuts giver den det salte. Det er og bliver bare en møg god kombination. Jeg vil virkelig gerne slå et slag for citronolie. Olien kan pifte en hvilken som helst salat op og giver den bare en super god friskhed. Så lov mig at du prøver den. Du kan købe den i de fleste velassorterede supermarkeder. Jeg køber gerne den fra Svansø.

 

Low FODMAP gulerodsalat med appelsin
Udskriv

Low FODMAP gulerodssalat med appelsin

Forb. tid 20 minutter
Antal 4

Ingredienser

  • 6 gulerødder
  • 2 store appelsiner
  • 2 spsk olivenolie med citron
  • 1 spsk æbleeddike
  • ½-1 spsk ahornsirup
  • salt og peber
  • 1 bundt persille
  • 100 g saltede peanuts

Sådan gør du

  1. Riv gulerødderne. Mine tynde strimler er lavet ved at skrælle lange strimler af guleroden. Det giver en sjov og anderledes tekstur. 

  2. Skær appelsinerne i mundrette stykker. Jeg fjerner altid hinden men det er nok en smagssag og et spørgsmål om tålmodighed. 

  3. Bland det i en fin salatskål. 

  4. Bland dressingen af citronolie, æbleeddike, ahornsirup, persille og smag til med salt og peber.

  5. Held det over salaten og top til sidst med de ristede og saltede peanuts. Server med det samme. 

Trackbacks

  • […] Low FODMAP gulerodsalat med appelsin peanuts og persille citron olie  […]

  • Skriv et svar

    Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory