Er der andre end mig der virkelig savner rugbrød på low FODMAP diæt? Spiste det meget til morgenmad før jeg kom på diæt. Men hvad er alternativet til det fiberrige rugbrød? Her er min version af et super lækkert low FODMAP gulerodsrugbrød. Du kan komme al slags pålæg på brødet. Det er ikke sødet eller har en underlig smag. Så alt hvad du ville komme på en almindelig rugbrødsmad egner sig også til dette brød. Endnu en fordel er at det kan fryses ned. Det benytter jeg mig meget af. Har fordelt brødet i små poser med to skiver i hver. Tager det bare op dagen før, så det er klar til at blive brugt til frokosten.
Minder om stenalderbrød
Brødet minder en smule om stenalderbrødet. Altså brødet som er spækket med nødder, æg og olie. Fordi mange nødder er begrænsede på low FODMAP diæt, så laver jeg hellere mit low FODMAP gulerodsrugbrød. Sammenlignet med stenalderbrødet så her dette brød et lavere fedtindhold, og med hensyn til energiindhold så svarer det til et almindeligt rugbrød. Det kan jeg jo godt lide.
Har du fundet er brød som du har erstattet dit rugbrød med, så skriv det endelig i kommentarfeltet.

Low FODMAP gulerodsrugbrød
Ingredienser
- 2 dl hele boghvedekerner
- 2 dl hirseflager
- 1 1/2 dl hørfrø
- 1 1/2 dl solsikkekerner
- 20 g loppefrøskaller / HUSK
- 1 tsk salt
- 300 g revede gulerødder
- 1 dl laktosefri yoghurt naturel
- 6 æg
- 1 dl rapsolie
Sådan gør du
-
Tænd ovnen på 160 grader.
-
Bland først alle de tørre ingredienser i en skål.
-
Tilsæt gulerod, yoghurt, æg og rapsolie.
-
Kom bagepapir i en 1 liter brødform og hæld dejen i. Fordel massen med en dejskraber. Sørg for at det er lige højt i begge ender og glat toppen.
-
Bag brødet i midten af ovnen i en time og lad det køle af på en bagerist når det er færdigt.
Trackbacks
[…] du mere til gulerod kan du prøve mit low FODMAP gulerodsrugbrød som minder rigtig meget om det. Det er også super lækkert og nemt at […]