Low FODMAP rabarber jordbær marmelade med ingefær

Low FODMAP rabarber jordbær marmelade med ingefær

Der er bare ikke noget bedre end når foråret kommer, og jeg kan hente mine hjemmedyrkede rabarber i haven. Hvis det stod til mig skulle man helst kunne hente dem hele året rundt, men skidt pyt. Sæsonfrugt og grønt har nu også sin charme, og det gør samtidigt at man sætter mere pris på dem når de så er der. Min første opskrift med rabarber i år er denne low FODMAP rabarber jordbær marmelade med ingefær. Det er en skøn måde at få glade af rabarberne i længere tid, da man jo ikke bruger så meget ad gangen. I marmeladen har jeg også tilført en del syrlighed i form af citron, hvilket giver en skøn kombination af det søde og sure.

Jeg håber du vil prøve min opskrift og at du får lige så meget glæde af den som jeg. Har du andre gode måder jeg kan bruge mine rabarber på, så tøv ikke med at give mig dine bedste opskrifter i kommentarfeltet.

 

 

Low-FODMAP-rabarber-jordbær-marmelade-med-ingefær
Udskriv

Low FODMAP rabarber jordbær marmelade med ingefær


Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 10

Ingredienser

  • 400 g rabarber
  • 400 g jordbær
  • 400 g sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • skallen af ½ citron
  • 10 g frisk ingefær
  • 1 tsk melatin
  • 2 tsk sukker

Sådan gør du

  1. Klargør rabarber og jordbær og skær det i grove stykker.

  2. Kom det i en gryde med meget lidt vand i bunden og kog det igennem i 20 minutter ved svag varme.

  3. Tilsæt sukker, fint hakket ingefær, citronsaft og fintravet citronskal og kog videre i 10 minutter.

  4. Tag gryden af varmen og bland melatin og med to tsk. sukker. Drys det over marmeladen mens der røres grundigt.

  5. Lad marmeladen køle lidt hvorefter den kommes på to skoldede glas og sættes på køl til dagen efter. 

  6. Nyd marmeladen på en lækker low FODMAP bolle eller på en lækker lun vaffel. 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory