Low FODMAP spaghetti med kødsovs

low fodmap spaghetti med kødsovs

En af de ting jeg synes har været sværest at undvære er min elskede spaghetti med kødsovs. Derfor måtte jeg også finde et alternativ som nu er navngivet low FODMAP kødsovs. Den er nem at lave i hverdagene når alt skal gå lidt hurtigt og så er kødsovs jo bare et hit for de fleste. Jeg lavede min low FODMAP kødsovs version da min lille niece var forbi og hun lappede det i sig med stor fornøjelse.

Mit valg af glutenfri pasta

Heldigvis har jeg fundet en pasta der virkelig er god. Har prøvet lidt forskelligt, men må sige at den bedste glutenfri pasta, jeg ind til videre har smagt, er en som er lavet af 98 % majsmel. Pastaen er på ingen måde klistret og har samme konsistens og smag som almindeligt pasta. Pastaen kan købes i Lidl til 13 kr. og fås som penne, spaghetti og fusilli (skruer på dansk J).

Fond på Low FODMAP diæt

For at være helt ærlig synes jeg at det er lidt en jungle at finde ud af hvilken type fond/bouillon man må få på en low FODMAP diæt. For mig virker Bong’s Touch of taste fonderne rigtig godt. Umiddelbart er der ikke løg eller hvidløg i hverken deres kyllinge-, grøntsags eller kalvefond. Jeg har ikke oplevet problemer med at bruge nogle af dem i min madlavning. Men tjek altid selv varedeklarationerne for at være sikker på, at du er ok med at bruge det.

 

low fodmap spaghetti med kødsovs
Udskriv

Low FODMAP spaghetti med kødsovs

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time

Ingredienser

  • 1 spsk. Hvidløgsolie
  • 200 g. bacon i tern
  • 500 g. hakket oksekød
  • 3 rød peber – skåret i tern
  • 2 gulerødder – skåret i tern
  • 140 g. tomatpure
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • ½ liter vand blandet med den rette mængde Touch of taste kalvefond fra Bong
  • Glutenfri pasta
  • Parmesan og evt. basilikum

Sådan gør du

  1. Forbered grøntsagerne og varm hvidløgsolie i en gryde.
  2. Svits bacon til det er sprødt. Tilsæt oksekødet og svits til det er næsten gennemstegt og har en god stegeskorpe.
  3. Kom tomatpure ned til kødet og svits det lidt af inden du tilsætter røde peber og gulerødder.
  4. Tilsæt efter 4-5 minutter hakkede tomater og vand med kalvefond iblandet.
  5. Lad det simre i den tid det tager dig at koge pastaen efter anvisningen på pakken.
  6. Server med revet parmesan og frist basilikum.

 

Trackbacks

  • […] for gamle. Parmesan har vi altid liggende og basilikum var en rest fra min topping til en omgang low FODMAP spaghetti med kødsovs. Den er ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det – så prøv den endelig. […]

  • Skriv et svar

    Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory