Low FODMAP spinatsalat med røget makrel

Low FODMAP spinatsalat med røget makrel, radiser og smilende æg

Denne low FODMAP spinatsalat med røget makrel, radiser og smilende æg er inspireret af en rigtig forårsklassiker. En rugbrødsmad med røget makrel, stærke radiser, æggeblomme og purløg. Min mor serverede den altid for mig når foråret viste sine første tegn. Helst skulle maden indtages udendørs i solens varme stråler.

Men nu er jeg jo på low FODMAP diæt og prøver at undgå gluten. Derfor er rugbrødet ikke verdens bedste ide. I stedet for har jeg forsøgt at lave en salat. Spinat og citron er med til at gøre retten retten lidt frisk. Den meget fede makrel og de smilende æg, kan godt blive lidt voldsomme, men med de stærke radiser skaber det hele den perfekte kombination.

Frokost eller aftensmad?

Salaten spiser vi primært som en let aftensmad, men den fungerer også fint som en salat til madpakken. I så fald, vil jeg dog alligvel anbefale at holde ingredienserne hver for sig ind til det skal spises. Der er ikke noget ved at al sammen smager af røget makrel eller æggene har smurt hele salaten ind.

 

Low FODMAP spinatsalat med røget makrel, radiser og smilende æg
Udskriv

Low FODMAP spinatsalat med røget makrel, radiser og smilende æg

Forb. tid 10 minutter
Antal 2

Ingredienser

  • 2 håndfulde baby spinat
  • 1 hel røget makrel
  • 6 radiser
  • 3 æg
  • citron
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Bring vandet i kog til æggene. Når det koger kommer du forsigtigt æggene i og giver dem ca 7,5 minut. Tag dem af og skyl dem omgående med iskoldt vand så de stopper med at koge. Lad dem ligge i vandet indtil de skal på salaten.  

  2. Skyl spinaten grundigt og giv det en tur i salatslyngen eller dyp det tørt i et viskestykke. Læg en håndfuld i hver tallerken. 

  3. Skær radiserne i tynde skiver og kom dem på salaten. 

  4. Rens makrelen for skind og ben og bræk den i mundrette stykker. Placer halvdelen ovenpå hver salat. 

  5. Skræl æggene og halver dem. Kom tre halve æg på hver salat. 

  6. Krydr med salt og peber og dryp med lidt citron. 

Trackbacks

  • […] Low FODMAP spinatsalat med røget makrel, radiser og smilende æg […]

  • Skriv et svar

    Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory