Low FODMAP squashbrød med masser af kerner

Low FODMAP squashbrød med masser af kerner

På low FODMAP diæt kan det være svært at finde alternativer til rugbrød. Jeg synes nu dette low FODMAP squashbrød med masser af kerner gør det vældig godt. Det er spækket med boghvede, quinoaflager, hørfrø og solsikkekerner. Brødet er en lille smule porøst, men det går fint hvis man håndterer det lidt forsigtigt.

Klar til at fryse

Brødet får jeg jo aldrig nogen siden spist mens det stadig er friskt, derfor skærer jeg det typisk i skiver og fryser dem ned i en pose med to skiver i hver. Tager du brødet op om morgenen brude det være tøet op til frokost. Hvis ikke så giver jeg det gerne en tur i brødristeren – det skader bestemt ikke. Jeg elsker og savner ristet rugbrød, så det kommer lidt derhen af, til stor glæde for mig.

Er du mere til gulerod kan du prøve mit low FODMAP gulerodsrugbrød som minder rigtig meget om det. Det er også super lækkert og nemt at fryse.

 

Low FODMAP squashbrød med masser af kerner
Udskriv

Low FODMAP squashbrød med masser af kerner

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 10

Ingredienser

  • 2 dl hele boghvedekerner
  • 2 dl quinoaflager
  • 2 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 50 g Fiber HUSK
  • 2 tsk. salt
  • 250 g revet squash
  • 5 æg
  • ½ dl raps eller solsikkeolie
  • chiafrø eller birkes topping

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 160 grader. 

  2. Bland boghvedekerner, quinoaflager, hørfrø, solsikkekerner, fiberhusk og salt i en skål. 

  3. Riv squashen på et rivejern og kom den i den tørre blanding sammen med æg og olie. 

  4. Rør det hele godt sammen så du har en ensartet masse.

  5. Kom bagepapir i en 1 liters brødform og fordel dejen jævnt heri. Drys med chiafrø eller birkes. 

  6. Bag brødet i midten af ovnen i ca. 1 time. 

  7. Vend brødet ud af formen og lad det køle af på en bagerist. 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Fields marked as * are mandatory